fredag den 29. juni 2012

Sommerferie....

Igår begyndte sommerferien, ahh den var tiltrængt ! Dejligt at de to første uger står på afslapning, og måske en smule havearbejde... I uge 29 tager kæresten og jeg med mine forældre, min søster, min bror og hans kæreste og farmor til Marienlyst.. Her har vi lejet et sommerhus i en uge, så der krydser vi fingre for godt vejr! Den tredje og sidste uge står programmet vist på frivilligtarbejde, kæresten og jeg skal hjælpe til ved en kæmpe spejderlejr i Holstebro..
Idag har vi sovet længe, og er så småt ved at være klar til at tage til Thy Rock med gode venenr, her i eftermiddag..
Var på rundtur i haven her i formiddags, nedenfor er billeder herfra..
Havens første rose..

Solbærbuskene bærer mange bær, og nu er de så småt begyndt at modne

Ribsbuskede bugner også, og bærerne rødmer


En hvid duftende blomst fra et ukendt træ/busk, nogle der har et bud på hvad den hedder???

Køkkenhaven er jeg ret stolt af i år!

Vindruer får vi nok af i sommer!

Skoleagurkerne er rigtig fligtige, det varer ikke længe før vi kan nyde den første hjemmeavlede agurk, MUMS!!

Tomat planterne er begyndt at blomstre


Masser af frugt på ynglins æbletræet

Liljerne er begyndt at springe ud !




Håber i alle derude må få en rigtig god sommerferie!!

tirsdag den 26. juni 2012

Juni lopper

Efter weekenden har jeg været totalt smadret, efter at vi fik holdt en super god og hyggelig fødselsdag for manden i søndags :) Men alle forberedelserne har taget en del på kræfterne, også mangler jeg også lige et par dage i skolen endnu, inden jeg har sommerferie på torsdag kl. 15.15 !
Men tilbage til emnet, juni lopper! Idag var der endelig tid til at kigge forbi lossepladsens genbrug.....Var så heldig at ramme genbrugen på det helt rigtige tidspunkt idag... Jeg fik simpelthen så mange gode sager med hjem, for bare 40 kr !
Fandt dette fine Lyngby kaffestel, desværre var der kun en kop, men manden i genbrugen mente at de måske dukkede op senere på ugen.. Jeg krydser fingre!

Kaffestellet fik hurtigt en plads i køkkenalrummet på tallerken rækken, så kan jeg nyde det hver dag :)

Disse ting røg også med hjem sammen med kaffestellet.. 4 flotte underkopper i friske sommer farver, en rigtig fin og gammel emalje kop i pastel gørn og to æggebægre fra Rosti... Tænker at jeg nu har påbegyndt en samling af æggebægre, tror de vil passe godt ind i min lillesøsters kommende farverige hjem!!! (når engang hun skal have sit eget.....)

Tilsidst endnu en ting som var i blandt godterne som kom med hjem idag, en fin strikket vest i det blødeste garn! Tror måske det er bomuld, med en smule alpaca??? Syntes mønsteret er så fint, og da min mormor så den - ja så måtte hun eje den!!

fredag den 22. juni 2012

Fødselsdagsforberedelser og aftenhavetur

Så blev der endelig tid til at blogge igen ! Har været rimelig spændt for i denne uge, da manden og lille broderen har fødselsdag i morgen.. Sidste år fejrede de dagen sammen, men i år skal den holdes hver for sig.. Lille broderen holder hjemme hos mor og far i morgen aften og manden får 37 gæster på besøg søndag til middag!  -Ja i læste rigtigt 37 gæster!!! Derfor er de sidste mange dage gået med forberedelser til festen, såsom rengøring, borddækning, og ikke mindst madlavning..
Her til aften har vi også fået besøg af mandens søster og kæreste, samt ynglingsnevøen, dejligt med flere hænder i huset til at hjælpe til :)
Til sidst får i lige et par billeder af en hurtig aftentur i haven....
Der er nu så mange pæoner i haven, at jeg tror der skal buketter af dem på bordet til fødselsdagen...
Frilands jordbærene er vi så småt begyndt at spise af, de gir ikke så mange bær, men til gengæld er de store! Håber der bliver endnu flere næste år, men stadig med samme størrelse!
Radiserne er klar til salaten på søndag!!
Nelliker fra sidste år blomstre så fint i et gammel zinkkar
Der pipler vilde fingerbøl op alle vegne i haven, og selvom nogle måske mener det er en slags ukrudt, - ja så kan jeg ikke nænne at fjerne dem!
Liljerne står med kæmpe store knopper, hvornår mon de springer ud ??
Og til sidst en flittig hortensia, som lige er begyndt at blomstre

onsdag den 20. juni 2012

Traktorkage til ynglingsnevøen

Idag er det ynglingsnevøens 3 års fødselsdag, hurra hurra hurra ! I denne anledning har jeg været igang med at bage og kreere en mægtig traktorkage... For ynglingsnevøen er nemlig kæmpe traktorfan og jeg har længe tænkt på at dette måtte han bare have til sin fødselsdag :)
Traktorkagen består af 2 lag fyld, jordbær mouse og marabou m. daim mouse og 3 hvide lag lagkagebunder... Hele kagen er skåret ud efter en traktorskabelon som var hjemmelavet og er pyntet fint med fondant.

Her er den så, traktorkagen! Den har taget ca. 5-6 timer at lave, puha det var lang tid !!! De tre halmballer som står ved siden af er tænkt til de 3 lys, som jo skal til når man blir 3 år!

Denne traktor var inspirationskilden, syntes selv jeg har ramt den ret godt !
Gaver til en spændt fødselsdagsdreng... Håber han kan bruge indholdt, det er ihvertfald noget som matcher kagen :)

søndag den 17. juni 2012

Søndag....

Idag er det dagen derpå... Igår var jeg med mine super søde studietøser med til Rock i Holstebro.. Det var en super hyggelig dag med grin,grimasser, solskin, latter, og fed musik!
Men idag er det godt bare søndag! Har sovet en kæmpe land middagssønvn, vasket tøj og ryddet op, resten af dagen står på lektier og flere huslige gøremål..
I får lige et par snapshots fra dagens igår... :)
Bandet Aqua som var mit favorit band da jeg var ung teenager ! De fyrede den virkelig af :)
Rasmus Seebach var rigtig god til at få alle tilskuerme med på hans sange, nok dagens bedste optræder...
Mig og 2 af mine virkelig søde studieveninder! Tak for en hyggelig dag piger :)
Imorgen kommer manden hjem fra Le Mans, det skal nok blive dejligt... Den kommendene uge er virkelig booket helt ud, så der bliver ikke så meget tid til at blogge....

torsdag den 14. juni 2012

Lupin rov !

Efter at have set de skønneste buketter med lupiner rundt om i blogworld, ja så er jeg blevet grøn af misundelse over den smukke sommerblomst! Men, men, men..... I aftes efter at manden og slagter vennen var draget afted mod Le Mans,fortalte jeg min mor om min misundelse, men jeg fortalte hende også hvor jeg havde set de fineste eksemplarer henne.. Vi blev hurtige enige om at dem måtte jeg have fat i... Sagen er nemlig den at blomsterne står/stod ved et gammelt forsamlingshus som snart skal rives ned og laves til parkeringsplads, og derfor kunne jeg ligeså godt snuppe dem... Så det gjorde vi ! Og nu har jeg så det fineste lille Lupin bed for enden af drivhuset, de er i alle farver og rigtig skønne at se på :)
Beklager billed kvaliteten, men manden har vores beste kamera med til Le Mans, så jeg må "nøjes" med et af vores gamle :)
Lupin bedet for enden af drivhuset ! Plastic teltet inde i drivhuset er til mine agurker, så de ikke bliver solbrændt.. Det skal ned når de har vænnet sig til at komme i drivhuset..
Superflot Lupin buket !
Glæder mig sådan til i aften hvor der skal laves mad til min mor og hendes veninder, men det hører i sikkert mere om senere :)

onsdag den 13. juni 2012

Home alone

Der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, og det er grundet alt for lidt timer i døgnet! Syntes der har været rigtig meget at se til og alt for lidt tid til dette..
Weekenden blev tilbragt sammen med mandens familie fra Århus, en rigtig go, sjov og afslappende weekend, med gode oplevelser!
Nu da hverdagen er startet igen står den på skole og lektier, øv! :)
Igår havde jeg dog en lille fridag som blev brugt på lidt forskelligt...
Jeg fik blandt andet købt fødselsdagsgave til ynglingsnevøen som har fødselsdag i næste uge, nu mangler jeg bare at finde på en gave til manden som har fødselsdag Sankt Hans dag??? Any ideas??
Der blev også tid til at afprøve endnu en opskrift fra "Julias cupcakes", nemlig royal iceing også kaldet sukkerblomster... Derudover fik jeg bagt en røvfuld pølsehorn til manden, som skal på tur til Le Mans sammen med slagter vennen.. Så bliver jeg home alone i næsten en hel uge!!!!



Sukkerblomsterne er ikke blevet helt perfekte, men syntes nu de er ret fine af en nybegynder af være :)
Idag her jeg været i byen for at hente noget til mig selv.. For et par uger siden skrev jeg om at jeg havde været til by night i Holstebro og havde købt noget til mig selv, nu er den så endelig kommet hjem...
Det er den rød stribede smuksak som nu så fint giver den lille sort stribede selvskab på en hylde i stuen! Syntes simpelthen den er så flot, en rigtig postkasse rød har de brugt!!!!

Denne her lille uge hvor jeg er home alone, tror jeg selv kommer til at byde på masser af sjove ting og sager.. Skal bla. til rock i Holstebro med nogle af studieveninderne, hvor vi bla. skal spise lækker morgenmad, drikke cider, høre Aqua, Seebach, Kato og mange andre, og når natten er faldet på skal vi ikke hjem og sove...
Derudover skal jeg lave mad til min mor og hendes veninder imorgen aften, besøge genbrug, til en enkelt by night mere også ellers alt det løse....

fredag den 8. juni 2012

En sød studieveninde + aftengåtur

Idag stod programmet på skole efter en lille uges fri.. En af mine søde studieveninder havde for noget tid siden snakket om noget stof, med et motiv på som hun havde set før i blogworld... dengang fandt jeg så ud af at det var Bjørn Winblad motivet som hun snakkede om... Idag havde hun så stoffet med, det viste sig at være 8 fine dækkeservietter med blå Bjørn Winblad motiv på, superfint! Tak søde Nille :)
Her til aften var manden og jeg på en lille gåtur ned ad markvejen, på marken nedenfor så vi Mikkel ræv som var på jagt.. Der var osse en del spor af vores rådyr, som vi ellers slet ikke ser for tiden...
Efter en go' lille gåtur, er vi nu gået på hver vores sofa.. Jeg har næsten plukket 550 gr. jordbær fra egen have, som vi skal smovse i, mens vi lader op til en spændende dag i morgen.. Go' fredag aften til alle, og go' weekend :)

onsdag den 6. juni 2012

En helt almindelig onsdag

Idag har det bare været en helt almindelig onsdag... Manden har ryddet op i værkstedet, uden at jeg måtte være med, øv! Så derfor har jeg rigtig været i køkkenhaven, jeg har fået luget og vandet, for hold da op hvor alt trænger til vand! Agurkerne var nu blevet så store at de også kunne komme i drivhuset sammen med tomaterne, så nu er det bare at vente på at det hele bærer furgt!
Posten har været forbi med en lille pakke til mig! Jeg har et stykke tid snakket om at jeg godt kunne tænke mig en dymo, men det skulle ikke være den helt almindelige dymo, nej det skulle være en præge dymo... Så søndag aften bestilte jeg en over nettet, efter at have læst Lonnie's indslag her. Hun havde ret i at ekspeditionen gik hurtigt og alt var helt i orden..
Her ser i så vidunderet ! Vi købte en del tape til i forskellige farver, så er der til et godt stykke tid :)

tirsdag den 5. juni 2012

By night og kreative sysler

Aftenen igår bød på by night med moderen og søsteren min... Vi havde en rigtig hyggelig tur, men der var ALT for mange mennesker, også går det sjove altså lidt af. Men jeg fik købt nogle rigtig fine ting ! Hyggedagen hos mormor og morfar gik rigtig godt, har været på besøg igen derude i formiddag for at få lavet det sidste færdigt på sengetøjet til den lille barnevogn..
Sjove kantede vaser købt i Føtex til by night i Thisted, vaserne var sat ned til 15 kr. stykket...
Kage krymmel kan man jo ikke få nok af, derfor røg dette glas med hjem til samlingen :) Kähler vasen er købt i Inspiration med 20 % rabat, og den får måske snart en makker...
Barnevognssengetøjet.. Syntes selv det er blevet rigtig godt, dog har det et par skønhedsfejl hist og her...
Sengetøjet passer perfekt ned i barnevognen, som nu også har fået indhold.. Dukken er en af mine egne fra dengang jeg var lille, den hedder Børge.. ( min onkel er skyld i navnet, da jeg ikke selv kunne finde på noget dengang.... Behøver jeg fortælle at han ikke var så populær hos min mor derefter???)

mandag den 4. juni 2012

Cupcakes

Igår eftermiddags bagte jeg cupcakes efter Julia's nye bog , Julia's cupcakes ! Bogen har jeg omtalt i indlægget her. Bogen er super god og nem at følge, og den giver nogle fantastiske cupcakes... Jeg bagte chokolade muffins og lavede chokoladefrosting til toppen.. Næste gang overvejer jeg at det måske skal være en lidt mere frisk frosting oven på chokolade muffinsne, da chokolade og chokolade godt kan blive lidt for meget :) Men hey, det var jo en prøve.. Grunden til at jeg bagte cupcakes, var at vi skulle om til min mor og far og spise, så de blev forsøgskaniner :)

Billedet her og ovenfor er de pakkede cupcakes klar til prøvesmagning hos forsøgskaninerne... Jeg har prøvet mig frem med forskellige teknikker til at sprøjte frostingen på, nogle er gået bedre end andre :) Men tror virkelig at øvelse, gør mester!
Cupcakes klar til servering :)

Et nærbillede af en af de flotteste (syntes jeg selv) cupcakes, jordbæret på toppen er fra min egen have!

Til sidst får i endnu et billede af mine skønne pæoner, haven bugner simpelthen af dem nu !
Idag står dagen på hygge og kreatid hos mormor og morfar.. Manden er på arbejde og jeg er elle vild efter at få lavet dyne og pude til den lille barnevogn som jeg skrev om i lørdags, her..
Og i aften står den vist nok på tøse hygge med min søster og mor, vi har lidt planer om at tage til Thisted til by night :)