Så er jeg tilbage igen, efter en lille pause fra bloggen, som følge af en DKK eksamen som stod for døren, nu er eksamen veloverstået, med en go' karakter. I skolen er vi nu begyndt på et nyt tema, specialisering, og dette strækker sig fra nu og helt indtil eksamen i foråret 2013.... Specialiserings temaet er vildt spændende, og jeg gælder mig vildt til at fordybe mere i det.. Vi skal på overlevelsestur, fange fisk, lave masser af mad over bål og måske også slagte en høne, det skal nok blive spændende !
Men idag er det en af de mange studiedage som man har når man studerer til pædagog.... Selvom det nu hedder studiedag, så kan man sagtens lave en masse andet end lige at læse og studere, se bare her:
 |
Banan/chokolade muffins er der blevet bagt, med opskriften fra hende her |
Der blev også tid til at starte på en ny taske, taskerne har jeg efterhånden flettet mange af, og jeg bruger opskrifterne fra den alt for seje Helene som har bloggen
Når genbrug bliver guld.
 |
Denne taske er flettet af gule koffein fri Merrild kaffeposer |
 |
Disse tre tasker er flettet af chipsposer, de måler 18*11cm og koster 250 kr, hvis nogle skulle være interesserede. |
 |
Disse to tasker er flettet af forskellige kaffeposer, de måler begge 13*21cm og koster 300 kr. hvis nogle er faldet for dem :) |
 |
I vinduskarmen står mine græskar planter og en bakke med tomat planter, græskarene skal snart plantes ud, måske det bliver i weekenden? Tomaterne har lang vej endnu inden de skal ud i drivhuset, men måske det er godt nok, eftersom drivhuset har fået en del skader efter stormene i efteråret.... |
 |
I et andet vindue står mine mini agurkeplanter, de venter også på at blive store og på drivhuset. |
Dette var et lille udsnit af det dagen idag indtil videre er gået med, nu kalder læsningen alligevel lidt, øv... Men hva, nu kan jeg begynde at se en ende på uddannelsen, som er færdig til næste sommer! Vildt at tiden pludselig er gået så stærkt...
Til sidst kommer der lige et billede fra den anden dag, hvor Mille missen havde fundet ud af at den kunne hoppe helt op på hylden under loftet og sove, spøjs kat!